Katte fra 1 år og ældre.
Vores voksne katte kan ikke adopteres som indekat.
Simba
Smukke og fine Simba søger sit rolige drømmehjem, hvor han kan være enebarn. Simba er en sensitiv sjæl som siden killing har været indekat sammen med en anden kat. Dette har Simba tydeligvis ikke trivedes i og hans næste hjem skal på tryg vis lære ham udelivets glæder men også farer. Simba er en kærlig kat, der elsker nus og kæl men det skal foregå på en rolig og tryg måde. Simba kan med rolige og kattevante børn.Simba er fra 04.04.23.
Mini
Blide Mini er endnu en af de katte som bliver svigtet i forbindelse med, at ejer bare flytter uden at tage ansvar for kattens videre liv. Presset på sult og kulde gør hun sig bemærket i området og gode mennesker kontakter os. Mini var ID-mærket men ejer kan ikke findes og vi søger nu et for evigt hjem til hende, hvor hun bliver elsket resten af hendes liv. Vi vurderer, at Mini skal ud i et roligt hjem uden andre dyr og børn skal være ældre end 12 år.Mini er fra 01.09.20.
Lou
Lou er en forsigtig hunkat som har brug for lidt tid inden hun ønsker kontakt. Lou er kommet til os fordi hun ikke trivedes i sit hjem, hvor der var andre katte og hund. Derudover var det hendes 3. hjem, så det er ikke så mærkeligt, at hun er lidt skeptisk. Lou er en stille og kærlig kat, når man giver hende tid og ro til at tro på, at der ikke sker noget dårligt. Hendes nye hjem skal således være uden andre dyr.Lou er fra 15.04.23.
Andreas
Dejlige Andreas dukkede op hos en familie i sin søgen efter mad og varme. Han var noget forhutlet og familien hilste ham velkommen og begyndte at tage sig af ham, også med et ønske om at beholde ham. Det tilbud tog Andreas langsomt imod, men efter noget tid satte allergi i familien en stopper for planen om at beholde Andreas. Nu er Andreas hos os og søger et hjem uden alt for meget larm og mange mennesker og gerne i landlige omgivelser.Andreas er fra 01.07.24.
Georg
RESERVERET.Mød venlige og blide Georg. Han er født på en rideskole og har levet i stalden blandt mennesker og heste op gennem sit liv. En tilværelse, han bestemt ikke trivedes i. En kærlig person med hest på stedet kontaktede os for at give Georg en værdig tilværelse fremadrettet. Georg er blid og opleves til at trives med andre katte og børn i alle aldre.Georg er fra 15.05.23.
Clement
SOLGT med deadline den 23.06.26.Selvsikre Clement dukker op i en have uden, at nogen har set ham før og fremlysning giver ikke resultat. Clement er tydelig vant til mennesker men også en bestemt herre, der har sin egen mening ved ankomst. Det kan skyldes, at han var voksen og fertil. Vi oplever, at Clement mest er en tillidsfuld og venlig kat, når man respekterer hans ønske om kontakt.Clement er fra 01.08.23.
Sylvia
SOLGT med deadline den 12.06.26.Sylvia har brug for en ny start efter, at hendes ejer ikke længere kan tage sig af hende. Der er sket dødsfald i familien og det betyder flytning til lejlighed som ikke fungerer for Sylvia da hun er vant til hus, stor have og landlige omgivelser. Sylvia er en rolig kat, men også stadig legesyg, der har brug for et hjem, hvor hun er ene dronning og hvor tempoet er lavt. Et ældre par eller en enlig vil være ideelt for Sylvia.Sylvia er fra 01.09.19.
Johann
Johann er en mild og rar voksen hankat, der bliver opdaget i et butikscenter, hvor han bliver ved med at prøve at komme ind i varme og tørvejr. Det får han ikke lov til men et ægtepar tager affære og tager ham med hjem i sikkerhed, hvorefter vi bliver kontaktet.Johann bor sammen med Nicolai som han skal rejse sammen med.Johann er fra 01.07.24.
Anuska
Anuska stod dumpet foran vores dør sammen med Sultan. Vi har derfor ingen historie på hende. Hun er meget tillidsfuld og vil helst være der, hvor mennesker er. Vi oplever, at Anuska kan blive lidt utryg ved Sultan, hvis han kommer for tæt på men de er også hinandens støtter, hvorfor de skal rejse videre sammen. Hun skal ud i et roligt hjem med god plads og med voliere eller indhegnet have. Ny ejer skal være indstillet på pelspleje.Anuska er fra 01.05.20.
Sultan
Sultan har samme historie som Anuska. Vi ved ikke om de 2 er søskende eller om de har en anden relation. Sultan er lidt mere tilbageholdende og ikke så opsøgende og kælen som Anuska men de gør altid alting sammen og kan ikke undvære hinandens selskab. Sultan skal således sælges sammen med Anuska.Sultan er fra 01.05.20.
Tammi
Tammi blev fundet alene, sulten og forkommen i en have. Gode mennesker tog sig af hende og sørgede for, at vi blev kontaktet. Tammi er en forsigtig kat som skal have tid til at føle sig tryg ved mennesker og i et nyt hjem. Hun er ikke egnet til hjem med små børn.Tammi er fra 04.07.24.
Karlsson
Karlsson er en forsigtig hankat, der kræver tid og tålmodighed for at udvikle den sidste tillid til, at mennesker vil ham det godt. Karlsson trives fint sammen med andre katte. Han har brug for et roligt hjem, der kan give ham den tryghed, han har brug for.Karlsson er fra 26.04.24.
Baldur
Baldur er en mild og kærlig kat over for dem, han kender. Han har været hos os siden killing og er derfor skeptisk over for nye mennesker og omgivelser. Når han er tryg, er han den skønneste og kærlige kat man kan ønske sig. Baldur er født 14.05.22.
Bartok
Bartok er bror til Baldur. Han er mere forsigtig og skal føle sig tryg inden han tør tage kontakten til nye mennesker. Vi ønsker, at Bartok skal rejse sammen med sin søster Bimse, da de er god støtte for hinandenBartok er født 14.05.22.
Bimse
Bimse er søster til Baldur og Bartok.Hun er en forsigtig kat men hun bliver et fantastisk familiemedlem i det rigtige hjem, hvor der ikke må være små børn. Hun skal blive sammen med sin bror Bartok.Bimse er fra 14.05.22.
Ragan
Ragan blev indleveret som killing. Han var meget skræmt og ville på ingen måde i kontakt med os. Det har heldigvis ændret sig selvom han stadig synes, vi er bedst, når vi har lidt godt med til ham. Ragan skal ud i et roligt hjem, der har tid og ro til at give ham tryghed. Ragan er fra 05.06.21.
Sofie
Sofie er ikke den nemmeste kat og bliver derfor oftest valgt fra, da hun ikke er opsøgende i kontakt med mennesker. Os, der kender hende, kan dog se, at hun er en rolig og venlig kat, der længes efter sit helt eget sted uden andre katte eller hunde og små børn.Sofie er fra 01.02.20.
Haydn
Haydn er bror til Wagner og Chopin. Han er en forsigtig kat, der skal ud i et roligt hjem. Han er meget kælen, når man får lov til at lære ham at kende.Haydn er fra 01.09.19.
Chopin
Chopin kommer fra samme sted som Wagner og Haydn og har derfor den samme adfærd. Også en kat der kan arbejdes med for den rigtige person. Chopin er fra 01.09.19.
Wagner
Wagner er bror til Haydn og Chopin. Han har derfor samme opvækst som dem og er også en kat, der skal arbejdes med. Wagner er fra 01.09.19.