Voksne katte

Aida er en skøn lille dame men meget forsigtig. Hun blev indleveret sammen med flere søskende. Hun har ikke haft kontakt med mennesker i starten af sit liv og kræver derfor et menneske der har ro og indsigt til at gøre hende tryg. Hun er ikke "vild" men bare lidt skeptisk. Hun er fra 30.08.19.

Chopin kommer fra samme sted som Aida og har derfor den samme adfærd. Også en kat der kan arbejdes med for den rigtige person. Han er fra 01.09.19.

Benjamin er en flot, stor hankat. Han er en meget sensitiv kat som der skal arbejdes med. Han er fra 01.02.20.

Johannes er bror til Benjamin men er mere kontaktsøgende men dog ikke egnet til små børn. Han er fra 01.02.20.

Wagner er bror til Aida og Chopin. Han har derfor samme opvækst som dem og er også en kat, der skal arbejdes med. Han er fra 16.08.19.

Nobelis er en skøn kat. Desværre har hun ikke været i hænder fra lille og er derfor en meget forsigtig kat, der kræver en person, der har forstand på en kat med hendes væsen. Hun er fra 15.08.18.

Elisabeth er en lille krudtugle på trods af hendes lille "handicap". Hun har en lille skade på det ene øje og kan derfor ikke navigere helt på linie som andre katte. Det begrænser hende bestemt ikke i at udfolde sig. Hun leger som en ganske almindelig kat. Da hun kun kan se med det ene øje skal hun ud i et hjem med voliere. Hun er en sød og kærlig kat. Hun er fra 01.05.20.

Hollister og Hazel er et dejligt søskendepar, der dog har det med i bagagen, at de ikke rigtig har været i hænder fra små. Det er et par katte, der skal arbejdes med, men til gengæld får man et par dejlige katte ud af det, hvis man har den fornødne tålmodighed. De er fra 15.08.19.

Gracie har ikke den store tiltro til mennesker hvilket man kan se på hendes øjne. Med den rigtige indstilling samt stor tålmodighed kan hun blive en rigtig dejlig kat. Hun er fra 02.06.20.

Ingrid Maria er en skøn kat der dog skal bruge masser af tid til at acceptere nye mennesker. Hun er en kat der absolut skal ud i et roligt hjem hvor man er klar til at give hende den tid hun skal have for at føle sig tryg. Hun har det bedst i selskab med andre katte, så enten skal hun sælges sammen med en anden elle ud i et hjem hvor der er en kat i forvejen. Hun er fra juni 20.

Claus er en stor, venlig kat der gerne vil snakke. Han gør ikke meget væsen ud af sig, nok på grund af sin opvækst, hvor han bare "eksisterede". Han trænger til et roligt hjem, hvor man har tid til at give ham den opmærksomhed, han higer efter. Han er fra 2015.

Conrad ligner sin bror Claus til forveksling. Det er kun hans sind der adskiller sig da han nok er storebror og mener det er ham der bestemmer. Han er en elskelig stor bamse der er meget kontaktsøgende. Rolig og afbalanceret som søger et hjem hvor han er i centrum. Han er fra 2015.

Amalie blev indleveret med sine killinger. Hun var en rigtig løvemor og havde det svært da de alle forlod reden samtidig. Hun blev trist og energiløs. Hun er dog blomstret op igen og har fundet ud af, at tilværelsen ikke er så ringe endda, måske har livet også noget godt at tilbyde hende udover moderrollen. Hun er fra 2015.

Astrid er en rigtig dejlig kat, kontaktsøgende og kærlig. I daglig tale kalder vi hende Fru Blomkål da hendes ene øre er krøllet lidt sammen, det er bare en charme mere, hun er virkelig skøn.

Katte fra 1 år og ældre
Der er ikke billede af alle vore voksne katte her på hjemmesiden. Kig ud til os i vores åbningstider og se de andre dejlige katte som venter på et nyt hjem.