En kat kan man få altid få, og oftest gratis.
Men hvad får du egentlig hvis du vælger den lette og måske også gratis løsning?
Du kan være heldig - men du kan også risikere, at ende med høje dyrlægeregninger og frustration.
Vi opfordrer ikke til at "købe katten i sækken", men til at komme ned til os på kattehjemmet, hvor vi kan få en god snak om hvilken type kat du ønsker, og hvilke behov din kat skal dække hos dig og resten af familien
.
Det er vigtigt at finde et godt match og så gør det jo heller ikke noget at du samtidig kan have rigtig god samvittighed fordi du nu har reddet en kats skæbne.
Når du køber en kat hos Sønderborg og Omegns Kattelaug, har din nye kat allerede alt dette ved afhentning:
- vaccine
- øretatovering
- neutraliseret
- orme- og loppebehandling
Prisen for en kat er:
Voksen kat - kr. 650,00
killing - kr. 800,00 (killinger er vaccineret 2 gange)
Vore katte er for det meste er ude/indekatte - det sjældent vi har lejlighedskatte.
Hvis du specifikt søger en indekat, så kontakt os først.
Vi har af og til en liste med privatkatte, som er indendørskatte.
Bor du til leje skal du have din lejekontrakt med, så vi kan se om det er tilladt at have dyr der hvor du bor.