Ungkatte

Astralis blev efterladt i et sommerhusområde. Ingen kender hans historie, men han er en sød og kærlig hankat som er meget social over for andre katte på sin egen alder. Han er forsigtig ved sin første kontakt med mennesker og skal ud i et roligt hjem uden små børn. Han skal sælges sammen med Saxo som han er knyttet til. Han er fra marts 2018.

Saxo er en dejlig kat men samtidig lidt tilbageholdende. Han skal sælges sammen med Astralis som han er meget knyttet til. Saxo egner sig ikke til hjem med små børn. Han er fra 25.05.2018.

RESERVERET. Marisa var heldig. Hun er beviseligt dumpet uden for vores internat. Forvirret og pludselig hjemløs løb hun rundt på må og få men stødte ind i et empatisk menneske ved kollegiet, der kunne se, at det her var helt forkert. Hun havde åndsnærværelse nok til at komme ned og aflevere hende - legalt! til os. Hun er en lille, kærlig charmetrold fra oktober 2018.

RESERVERET. Linus blev sat af langt ude på landet ved en tilfældig gård. Nok for at de ville være sikre på, at han ikke fandt tilbage. Da der er en del udekatte på stedet, var det absolut ikke den bedste løsning. Heldigvis for ham var ejerne godt klar over, at han ikke passede ind, da han desperat forsøgte at komme ind i huset hele tiden. Han er simpelthen det kæreste lille væsen og så taknemmelig for endelig at komme ind i varmen og få noget at spise. Han er fra juni 2018.

Ungkatte fra ½ - 1 år